Han siger ikke hvem. Men Løkke blev hvisket i øret, hvordan han skulle håndtere Trump

Godmorgen og velkommen til ugens sidste morgenpost. På gårsdagens pressemøde i Forsvarsministeriet blev forsvarschefens nye, gamle beføjelser slået fast med syvtommersøm. »Forsvarschefen er ikke en styrelseschef. Han er en forsvarschef,« lød det fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), da han flankeret af fungerende forsvarschef Michael Hyldgaard og chef for Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) Per Pugholm Olsen præsenterede den nye struktur i Forsvaret. Forsvarschefen skal nemlig som led i regeringens ambition om at accelerere oprustningen i højere grad stå for Danmarks våbenindkøb. Men hvilke våben, den fungerende forsvarschef Hyldgaard agter at købe først, ville han ikke løfte sløret for på gårsdagens pressemøde. »Det vil jeg vil ikke afsløre her,« svarede Hyldgaard. Berlingskes forsvars- og sikkerhedsjournalist, Andreas Lindqvist, har dog et bud på, hvilket luftforsvar han kan ende med. Danmark står nemlig overfor danmarkshistoriens største våbenhandel, og to systemer står tilbage i finalefeltet, som du kan læse om her. Velkommen til den politiske morgenpost. Dagens farvel I går blev også dagen, hvor tidligere minister Astrid Krag (S) bebudede sin afsked fra dansk politik. »Jeg har været at finde på stemmesedlen ved hvert eneste valg siden jeg fyldte 18 år. Jeg har fejret to runde fødselsdage som minister og fået alle mine tre børn, mens jeg sad i Folketinget – den mellemste tilmed som nyudpeget sundhedsminister,« skriver socialdemokraten på sin Facebook-profil: »Nu er jeg blevet 42 år, og jeg vil gerne åbne et nyt kapitel i mit arbejdsliv end det som folkevalgt,« skriver Krag om beslutningen. En beslutning, som politisk journalist og kommentator på Radio4 Brian Weichardt begræder – i hvert fald på ironisk vis. På det sociale medie X har han til teksten »Astrid Krag stopper!« vedhæftet et billede af sig selv med et græde-filter over. Selvom tweetet allerede tæller mange likes, er det ikke alle, der sætter pris på Weichardts morsomheder. »Du er mig et noget småtskårent menneske, Brian. Men tillykke med dine likes,« skriver det socialdemokratiske folketingsmedlem Jesper Petersen som kommentar til billedet. »En 'politisk kommentator' med den måde at nedgøre en afgående politiker på? Småtskårent, ja. Eller bare helt uden format,« skriver Petersen også i en anden kommentar. Astrid Krag har i sin tid som politiker både været sundhedsminister, social- og indenrigsminister og ældreminister. Dagens gode råd Ingen morgenpost uden Trump, og det bliver heller ikke tilfældet i dag. Selvom verdensordenen i øjeblikket ser ud til at skifte ved hvert opsigtsvækkende tweet, præsident Trump vælger at sende ud, kan udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) godt sove. Det fortæller han i DRs politiske podcast »Slotsholmen«, hvor han reflekterer over den seneste absolut højdramatiske udvikling. Der har været sikkerhedskonference i München, hvor vicepræsident Vance kom med en opsang til Europa, USA og Rusland har indledt fredsforhandlinger om krigen i Ukraine – vel at mærke uden Ukraine ved bordet – og Trump har senest onsdag kaldt præsident Zelenskyj for »en diktator«. Oven i hatten har Trump også denne uge gentaget sit ønske om at få kontrol med Grønland. Dilemmaerne er mange, men på den årlige sikkerhedskonference i München, hvor både Frederiksen, Lund og Løkke deltog, fik sidstnævnte et råd til, hvordan han og den danske regering skal håndtere præsident Donald Trump. »Der var en, der sagde til mig: 'Don't listen to the worst thing and complain about it, listen to what could be the solutions, and try to assist them in achieving them'. Altså, lad være med at tage alt det værste ud af det, han (Trump, red.) siger, og så brok jer, brok jer, brok jer,« fortæller Lars Løkke til podcasten »Slotsholmen«, hvor udenrigsministeren undlader at fortælle, hvem der gav ham rådet. Dagens tøven Apropos forholdet til USA, så overvejer flere partier nu, hvorvidt en aftale indgået med USA i december 2023 skal sparkes til hjørne lige foreløbigt. Der er tale om en aftale indgået af Biden-administration og Danmark, og aftalen giver amerikanske tropper og tungt materiel tilladelse til at få uhindret adgang til tre militærbaser i Danmark, nemlig flyvestationerne i Skrydstrup, Karup og Aalborg. Selvom aftalen blev indgået i marts 2023, skulle den først nu her i marts 2025 godkendes af partierne i Folketingssalen. Noget, som De Radikales Martin Lidegaard kalder »en indlysende akavet situation«, da Danmark ikke kan løbe fra aftalen, nu den er indgået år tilbage. Dog foreslår den konservative formand Mona Juul, at afstemningen og dermed godkendelsen af aftalen udskydes: »Den situation, vi står i nu, gør, at jeg har svært ved at se, hvorfor regeringen vil lovbehandle det her nu. Jeg synes, vi skal bruge anledningen til at skubbe det til side og tage den på et andet tidspunkt, når der faldet ro på,« siger hun i DRs program »Debatten«. Også Lidegaard tilkendegiver i samme udsendelse, at Radikale ikke »har travlt« med at følge aftalen til dørs, og samme sted står Enhedslisten og Alternativet ifølge DR. DF-formand Morten Messerschmidt er dog af en aldeles anderledes opfattelse. På det sociale medie X skriver han, at det »aldrig har været vigtigere at stå skulder mod skulder« med Danmarks allierede i NATO. »Alligevel vil Konservative udskyde afgørende beslutninger og give Trump endnu en undskyldning for at vende Europa ryggen. Vi må stå fast på vores løfter for at garantere vores sikkerhed – også når jorden ryster!« skriver Messerschmidt. Dagens korte historier 1. Moderaternes folketingsmedlem Karin Liltorp advarer om, at »topstyringen« af dansk politik – herunder i hendes egen regering – har fået hende til at overveje sin egen fremtid på Christiansborg. »Det er pinligt at sidde herinde som folkevalgt og sige, at man ikke har en skid indflydelse på noget som helst. Jeg kan godt gå hjem i morgen og så bingewatche en eller anden serie. Der er ingen, der vil opdage det,« siger Liltorp i et interview i Berlingske. 2. Et flertal af danskerne er klar til at sende fredsbevarende styrker til Ukraine. Det viser en ny meningsmåling lavet af Voxmeter for Ritzau. Undersøgelsen viser også, at 66 procent af danskerne mener, at Ukraine skal optages i EU, mens 68 procent mener, at de skal optages i NATO. »Jeg ser det som et udtryk for, at danskerne, som de er flest, har indset, at verden om muligt er blevet farligere, og at det ikke er nok at putte ekstra vand og dåsemad i kælderen. Men at vi også aktivt må bidrage til at forsøge at skabe mere sikkerhed på vores kontinent,« siger Mikkel Vedby Rasmussen, der er professor og forsker i væbnet magt ved Københavns Universitet, om undersøgelsen. 3. Det grønlandske regeringsparti Inuit Ataqatigiit (IA), som landsstyreformand Múte B. Egede står i spidsen for, vil have nye rammer for samarbejdet mellem Grønland og Danmark, så samarbejdet kan blive mere ligeværdigt. Det skriver den grønlandske avis Sermitsiaq. Grønlænderne skal til valg 11. marts, og det er i den anledning, at partiet IA nu fremsætter deres valgprogram, hvori det står, at partiet ønsker, at selvstyreloven fra 2009 skal ændres. Med de nuværende rammer vil forholdet til Danmark aldrig være ligeværdigt, står der, og derfor vil IA arbejde på, at Grønland skal løsrive sig fra Danmark. Dagens program 09.00: Møde i salen med ny abortlovgivning I dag er der møde i Folketingssalen, hvor en række lovforslag bliver behandlet. Det drejer sig blandt andet om en række forslag om ny abortlovgivning, heriblandt ændring af ugegrænsen for den fri abort, abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra Abortnævnet for 15-17-årige og oprettelse af et nyt abortnævn. Møde i Europaudvalget Der er møde i Europaudvalget. På dagsordenen er blandt andet forslag til ændring af forordning om flypassagerers rettigheder og øget toldsatser på import af visse russiske og belarusiske landbrugs- og gødningsprodukter. Det var alt for i dag. Tak fordi du læste med. https://www.berlingske.dk/politik/han-siger-ikke-hvem-men-loekke-blev-hvisket-i-oeret-hvordan-han-skulle